|
Babysvømning er en vandaktivitet for ca. 0-2 årige og deres forældre. Babysvømning har fremragende betingelser i Sydthy Svømmebad, hvor der er et dejligt og stort varm vands bassin med 34 grader varmt vand. Babysvømning er også en legeaktivitet, hvor legen foregår på barnets præmisser. Når de svømmer med dit barn, har i mulighed for et intenst og tæt samvær, som er givtigt for begge partner.
Ved at gå til babysvømning, vil man allerede fra første gang opleve en sjælden betagende velvære sammen med sit barn. Det er lige fascinerende hver gang at opleve barnets behag i det varme vand, og i trygge omgivelser sammen med familien. Det skal simpelthen opleves, for at forstå det, for barnet vil juble og elske det, hver gang I kommer. Glæden ved at lege er fælles for barn og voksen, og desuden har I besluttet at deltage i en ugentlig sportsaktivitet sammen med jeres barn.
TILMELDING:
Du er selvfølgelig meget velkommen til selv at møde op med din baby – men vi tilråder dog, at man de første gange tilmelder sig et babyhold.
Vi har babyhold om tirsdagen, ring og forhør nærmere til Ulla Holm tlf. 97 95 11 60 om tiderne og datoer.
Man tilmelder sig for 6 lektioner a ½ time , og prisen er 300,- kr. for baby og 1 voksen. Bedsteforældre som tilskuer er gratis.
SVØMMESTART:
Du kan begynde at komme i Sydthy Svømmebad med dit barn, fra det er ca. 3 måneder. Barnet bør ikke være i vandet for længe i begyndelsen. Langsomt kan I udvide tiden til ca. ½ time, der normalt er passende svømmetid for et lille barn.
Efter fødslen kan I begynde forberedelserne hjemme i eget badekar, stort som lille. Gør det daglige bad til en hyggestund, hvor I har god tid til leg, snak og sang. Det er en god ide, at gøre barnet bekendt med bruseren.
En vandkande er også et nyttigt stykke legetøj.
Det er godt at barnet vænnes til at få vand ned over ansigtet.
|